Shamansk intervention

Det er shamanens job at skabe og vedligeholde harmoni og balance i livet. Som healer er det hans opgave at hjælpe sine patienter med at få og bevarer harmoni og balance i deres liv. Jeg tror de fleste moderne shamaner er nogenlunde enige om, at to af de mest sædvanlige problemer deres patienter har, er ting som er trængt ind i sjælen, og ting som mangler i sjælen. Moderne shamaner taler om indtrængninger og tab.
Traditionelt anses de fleste indtrængninger for at være onde ånder af forskellig slags, som plager patientens sjæl på forskellig måde. Den onde ånd behøver ikke nødvendigvis trænge ind i sjælen, nogen gange kan den også sidde oven på sjælen eller klæbe sig fast på siden af sjælen, eller den kan gå bagved et menneske. Under alle omstændigheder trænger den ind i patientens liv og skaber problemer.
I moderne klinisk shamanisme er der to slags tab som anses som værende de mest alvorlige – krafttab og sjæletab. Der findes mange andre typer tab f.eks. skæbnetab, drømmetab, skyggetab osv., og de overlapper i en eller anden udstrækning. I moderne klinisk shamanisme tror de fleste shamaner på, at sjæletab mest skyldes andre mennesker eller visse begivenheder f.eks. aggressiv konditionering – og fysiske og psykiske traumatiske begivenheder.

Jeg anerkender, at meget sjæletab skyldes andre mennesker eller forskellige begivenheder, men det er min erfaring, at det meste tab skyldes egoistiske handlinger, som patienten har udsat andre eller sig selv for – destruktive og selvdestruktive handlinger. Sandheden er, at folk både er ofre og krænkere. Jeg synes det er problematisk kun at forholde sig til patientens opfattelse af sig selv som offer for andre menneskers dårlige behandling eller af andre ydre omstændigheder. Selvfølgelig skal vi lytte til patientens smerte, klager og historie, men jeg tror på, det er vigtigt også at interesserer sig for den måde, patienten behandler andre mennesker. Ofre er ofte 'over opmærksomhedskrævende', hvilket er en måde at stjæle kraft fra andre på. Faktisk opfører mange ofre sig under tiden ganske krænkende.
For det meste skyldes patientens krænkende adfærd onde ånder, som taler ind i personens hjerne. ”Gør dit – gør dat”! I vores kultur lærer vi, at det er vores egen stemme og ikke en andens, og vi lærer ikke hvordan man kan skelne det ene fra det andet. Undertiden kan den stemme, som taler ind i hjernen på en person, være et stykke sjæl fra et krænkende (eller ondt) menneske, som har besat det vakuum, der er opstået efter et sjæletab, som skyldes f.eks. en traumatisk begivenhed. Den indtrængte skadelige kraft (onde ånd), prøver nu at påvirke personen til at begå krænkende handlinger, som skaber endnu mere sjæletab. Når vi krænker eller skader andre, mister vi noget af vores selv.
Hvis shamanen henter kraft eller sjæl til en krænkende person, kan resultatet meget vel blive, at patienten anvender kraften til at opfører sig endnu mere krænkende. Forklaringen er meget enkel. Den onde ånd konsumerer den nye kraft eller sjæl og vokser sig større og bliver stærkere, og får et fastere greb om sit offer – patienten. Shamanen må passe på ikke at komme til at fodre de onde ånder.

Hvis shamanens mål er harmoni og balance, må han interessere sig lige så meget for patientens offer-side som for hans krænker-side – og shamanen må foretage en lige så grundig behandling af indtrængninger af onde ånder som af de forskellige slags tab.
Hvis en patient, som er besat af en nikotin dæmon, gerne vil have det bedre, er det ikke nok kun at hente et kraftdyr eller et bortkommet stykke sjæl til ham – vi må også hjælpe ham med at blive af med den dæmon, som får ham til at ryge. Hvis man helbreder en alkoholikers lever, drikker han bare endnu mere.
I min tradition hører det med til shamanens arbejde at lære folk de sociale og åndelige færdigheder, de har mistet eller aldrig fik lært. Hvis patienten ikke lærer at håndterer sit liv på en åndeligt sund måde, bliver situationen hurtigt den samme igen. Forebyggende shamanisme er vigtig, ellers vender den onde ånd tilbage, og kraften og sjælsstykkerne forsvinder. Dette er en af grundene til at gode resultater, af ellers fin shamansk healing, nogen gange ikke varer ved.

Og nu til det kontroversielle.

Lad os sige, at en kvinde går til shamanen, fordi hun mener hun har mistet noget af sin sjæl. Hendes mand slår hende, og hun føler hun bliver mere og mere ude af kontakt med sig selv. Den moderne shaman vil så lave en sjælshentnings healing og giver sin patient et tabt stykke af hendes sjæl tilbage – muligvis et stykke hun mistede en af det gange hun fik tæv. Kvinden får det meget bedre, men 3 måneder senere vender hun tilbage med et blåt øje og en flækket læbe. Hun føler sig 'ved siden' af sig selv pga. nyt sjæletab, og hun vil have en ny sjælshentning. Shamanen laver endnu en sjælshentning og indkasserer sine 500 kr. og kvinden går. Dette fortsætter nogle år, og shamanen tjener en masse dejlige penge. En dag læser shamanen i avisen, at kvinden er blevet dræbt af sin mand, som har fået 12 års fængsel.

I den fysiske verden har vi læger, som reparerer de skader, kvindens krop er blevet udsat for – men vi har også politibetjente hvis opgave det er at intervenere og forhindre manden i at begå vold mod sin kone. Vi har 'anger management' behandling til ægtemanden og sociale myndigheder til at sikre konen og børnene, og domstole til at tage sig af dem som begår voldskriminalitet. Shamansk set er manden besat af en ond ånd, som påvirker ham til at gøre, det han gør. Jeg vil gerne understrege, at det altid er den besatte persons eget ansvar af få skilt sig af med sine dæmoner – alene eller med andres hjælp. Hvis han ikke gør det, må han lide de konsekvenser samfundet påtvinger ham. Samfundet har ret til at beskytte enhver af sine borgere mod kriminelle voldsmænd. Hvis ægtemanden ikke vil accepterer en betinget dom, med krav om at han undergår 'anger management' behandling – må man tage andre midler i brug for at beskytte familien mod yderligere vold.

Men hvad med den åndelige vold? Hvem skal opretholde lov og orden I åndeverdenen? Hvad med åndelig intervention? Skal den moderne shaman anvende sine færdigheder til at prøve på at forhindre ægtemanden i at stå sin kone? Jeg mener svaret er ja!

Hvad mener jeg med 'ond ånd'?

Lad mig starte med at nævne nogle ting, jeg mener de fleste shamaner er enige om. Alt er levende! Alt har sjæl!

Jeg opfatter alle ting som personer – det vil så sige, at der ikke findes nogen 'ting' kun personer. Et Fyrretræ er en person lige som du og jeg. En Ravn er en person med følelser, drømme og tanker lige som alle andre. Jeg opfatter også uhåndgribelige 'ting' som levende og besjælede. Jeg opfatter et Spøgelse som en person som du og jeg. Måske kan man sige, det har en spøgelse krop. Vi kan gøre det samme med abstraktioner. Et forhold er levede og besjælet – det er en person. Det har en forholds krop. Forholdet har sine drømme, følelser og meninger.
En god ånd er enhver uhåndgribelig ånde person (eller den uhåndgribelige åndelige del af en fysisk person), som er sund for os (gavner os) - og en ond ånd er en ånd, som er usund for os (skader os).
Altså er influenza en ond ånd, som har en influenza krop. En gulerod (økologisk) er en god ånd, som har en gulerods krop. En neurose er en ond ånd, som har en neurose krop. Vores samvittighed er en god ånd, som har en samvittighed krop. I shamanismen kan vi personificere al'ting' – og det gør vi, i særdeleshed når det tjener vores formål bedst.

En åndeligt sund person har mange gode ånder i og omkring sin sjæl og få eller ingen onde ånder. En åndeligt usund person har mange onde ånder og få gode ånder. Det er vigtigt at forstå, at en person ikke er sine ånder. Mig og mine ånder er adskilte individuelle personer.
Michael Angelo blev engang spurgt, hvordan han havde lavet David statuen. Han svarede: ”Jo, jeg så det her store stykke marmor, og inden i så jeg David. Så huggede jeg alt det væk, som ikke var David”. Hvis du gerne vil vide, hvem du virkelig er, skal du bare hugge alt det væk, som ikke er dig – så finder du ud af det!

For det første må shamanen anerkende at der findes onde ånder. Fra tidernes morgen har shamaner over hele verden været enige om, at der findes onde ånder. For det andet må shamanen forstå, hvor stor den skade er, som foresages af onde ånder. Bare tænk på de onde ånder som besætter narkomaner, folk med spise forstyrrelser, ludomaner, dysfunktionelle mennesker osv. osv. Alle disse tilstande er alvorlige åndelige sygdomme i vores samfund, og shamansk set er de alle samme forbundet med onde ånder, som taler ind i hjernen på den syge person og overtaler ham eller hende til at gøre ting, som er destruktive eller selvdestruktive. Onde ånder kan også godt lide at bilde folk ind, at der ikke findes onde ånder. Der findes endda mange moderne shamaner, som viger tilbage for at tro på, at de onde ånder findes. Og for det tredje må shamanen indse, at hvis han intervenere åndeligt, er det den onde ånd han behandler og ikke den besatte person. Faktisk hjælper shamanen den voldelige ægtemand, som shamanen foretrækker at tro, inderst inde ikke ønsker at gøre sin kone fortræd.

Men manden har jo ikke bedt om nogen healing! Kan vi så tillade os at behandle ham uden hans samtykke?
Jeg mener, at under visse særlige omstændigheder kan dette retfærdiggøres. Vi beder for andre hele tiden uden deres samtykke, og bøn er en kraftfuld form for healing. Der er masser af folk som bliver behandlet imod deres vilje. Vi gør det ikke for deres skyld men for deres ofres skyld. Den shaman som intervenere bekæmper ikke ægtemandens onde ånd for hans skyld, han gør det for konens og børnenes skyld. Under visse omstændigheder må den enes ret til ikke at blive slået gå forud for den voldeliges rettigheder – i særdeleshed hvis han ikke er villig til at holde op. Hvis den åndelige forbrydelse er tilstrækkelig alvorlig – bør shamanen intervenere, i det omfang han kan.

Jeg vil ikke her komme med en masse teknikker, andre shamaner kan bruge til at lave shamansk intervention. Hver shaman må selv diskutere dette med sine egne åndelige forbundsfæller og lærere. Jeg vil heller ikke videregive nogen af de opskrifter på remedier, jeg nogen gange giver til kvinder, som de kan liste ned i deres voldelige mands kaffe. Men jeg skulle tro, de fleste moderne kliniske shamaner vil foretrække at rejse til den voldeliges onde ånd og prøve på at overtale den til at forlade manden – hvilket i øvrigt er en udmærket måde at gribe tingene an på.

Print venlig fil