Shamansk healing af parforhold
Al'ting' er levende. Al'ting' har sjæl. Der findes altså ingen 'ting', der findes kun personer. Det er ikke mennesket, som også er et dyr – det er dyrene, som også er mennesker (og planterne, og stenene, og stjernerne osv.)! Det gælder også 'personer', som ikke har nogen fysisk krop. Afdøde mennesker, som stadig befinder sig iblandt os, har ikke en fysisk krop, man kan sige de har en genfærdskrop – en åndekrop. En drøm er en person, som har en drømmekrop osv. Al'ting' er en person. Alt kan personificeres.
Shamansk set er et Parforhold en 'person', som har en parforholdskrop. Man kan opfatte en familie som en levende besjælet 'person', som har en familiekrop. Abstraktioner kan også personificeres.
Det vil sige, at i et parforhold er der 3 personer tilstede: de to mennesker og Parforholdet. Parforholdet består bl.a. af en masse Bånd, som binder de to mennesker til hinanden. Hvert af disse Bånd er i sig selv en person. Ofte hører man folk fortælle om, hvor fint de havde det sammen i starten af deres forhold, og at der ligesom er forsvundet noget f.eks. romantikken. Shamansk set kunne man sige, at Forholdet har mistet noget af sin oprindelige sjæl eller noget af sin kraft. Der kan også komme noget dårligt mellem parterne f.eks. utroskab, som hænger i luften mellem parterne og forgifter Parforholdet. Shamansk set kunne man sige, at der er trængt en dæmon ind i forholdet.
Hvorom alting er, så kan man ikke kun anvende shamanisme til at behandle individer, man kan også bruge shamansk healing til at behandle Parforhold, Familieforhold og andre relationer. Man kunne måske kalde det social-shamanisme.
Som altid når vi taler om sjæl i shamanismen, mener jeg sjælen i åndelig forstand. Psyken (sjælen) i videnskabelig forstand er psykologernes fagområde. Jeg har stor respekt for den psykoterapi, de kliniske psykologer laver – men det er ikke noget, jeg beskæftiger mig med - det er jeg heller ikke uddannet til.
Shamanen fokuserer altså først og fremmest på den åndelige kraft, og det åndelige sjæl, som er tilstede eller mangler i Parforholdet. Shamanen ser ikke Parforholdet som et 'problem' der skal løses, men som en 'person' der er blevet åndeligt 'syg', og som har brug for at blive 'rask/sund'.
Nogle shamaner og shamanske traditioner har mere 'apparat-defekt' tænkning end andre. 'Apparat-defekt' tænkningen er det vi kender fra den almindelige lægebehandling, hvor man ser på det syge menneske, som et apparat der er defekt - og som skal repareres. Nogle shamaner ser på deres klients sjæl, som et apparat som er defekt, og som skal repareres. Hvis klienten mangler noget sjæl, skal denne defekt repareres. Hvis klienten har noget negativ energi i sig, skal denne defekt repareres osv. Man hører ofte denne type shamaner bruge mange fagudtryk fra psykologien f.eks. 'traumatisering' m.m. Ofte tales der om behandling af fysiske og psykiske sygdomme.
Hvis det par som føler, de har vanskeligheder i deres parforhold, ønsker hjælp af en shaman, er det helt nødvendigt at ånderne blive involveret i arbejdet. Shamanen må i samarbejde med parret kortlægge, hvad for ånder som findes i forholdet, hvad for ånder der mangler eller ønskes – og hvad for skadelige ånder (dæmoner), som er trængt ind i Relationen. Målet for arbejdet er, at der laves en ceremoni for Relationen (f.eks. en "forening af manden og kvinden" ceremoni – ligesom når man bliver gift), hvor parterne vælger hinanden igen. Inden man når så langt, er der dog en del arbejde, som skal gøres.
Det er min erfaring, at efter en forberedende samtale, hvor man bliver enig om hvad der skal foregå, er det bedst at lave det shamanske sjælsarbejde for Relationen ud i et stræk – om nødvendigt over en hel dag. Hvis det er muligt, er det godt at have andre, som holder af parret, til at deltage i processen, jo flere jo bedre - men det kan være svært i vores kultur. Det er også ok.
Shamanen starter med at påkalde 'sine' åndehjælpere, og involverer dem i det der skal foregå. Shamanen og ånderne diskutere, hvad det kan være nyttigt at gøre, og shamanen støtter sig til sine tidligere erfaringer under debatten med ånderne. Nogen gange planlægges hele processen fra starten, og andre gange planlægges et afgrænset stykke af processen en time frem, og så planlægges der igen. Der er i det hele taget mange ting, som foregår helt forskelligt fra gang til gang. Det er typisk for al shamanisme, at der sker så meget, som er helt uforudsigeligt (for vi mennesker).
Personligt foretrækker jeg en shamansk "sandwich" strategi. Først tilfører man Relationen ny kraft. Så renser man Relationen for destruktive urenheder. Og så fornyer man Relationens oprindelige kraft, og reparere og forstærker de oprindelige bånd, og dem som kom til undervejs. En skive positivt, en skive negativt, en skive positivt.
En af grundene til at det hele kan tage så lang tid er, at det er vigtigt at alle parter får tid til at fordøje det der foregår, så sjælen/e kan følge med. Det er også meget vigtigt, at der er 'pauser', hvor ånderne kan inspirere. Der tales og udveksles verbale informationer i begrænsede perioder.
Der findes et utal af små detaljer, man kan benytte sig af, f.eks. at lade parterne side på knæ over for hinanden og holde hinanden i hænderne mens de taler. Personlig lader jeg ikke parret røre for meget ved hinanden, før det hele er færdigt. Det er vigtigt at begge personer står i deres egen kraftcirkel og holder fast i deres egen integritet og respekterer den andens integritet. Sex kan svække integriteten – og som regel kun hos den ene af parterne, så den anden får et overtag - i håb om at undvige en del af den konfrontation, som er helt nødvendig.
Fundamentet for den helbredte Relation skal være ærlighed, respekt, integritet mm. Det er nogle af de ting, som skal hentes til Relationen, hvis de mangler – eller der skal hentes kraft til dem, hvis de er svækkede.
De fleste dæmoner trives kun i mørket og går til grunde i lyset – så de skal belyses af alle tilstedeværende. Shamanen sørger for at de også bliver belyst af de ånder, som er tilstede. Eventuelt kan han påkalde ekstra ånder på dette tidspunkt i ceremonien. Selv bruger jeg mange planteånder.
Personligt kan jeg godt lide at lade ceremonien slutte med at parterne vælger hinanden, ved bl.a. at fortælle hinanden hvad det er ved den anden de elsker, og hvad de nu ellers ønsker at sige til den anden. Så lader jeg hver af de andre tilstedeværende (hvis der er nogen) give parret en velsignelse. Sådan afslutter jeg også altid mine naturreligions bryllupper.
Alle shamaner har deres personlige stil. Selv blander jeg mig meget i nogle af parrets samtaler, og andre holder jeg mig helt uden for. Jeg har som regel også parterne i trance en del at tiden, og de rejser og henter visdom, hvis de kan. Alle gør det på deres egen måde. Det er vigtigt at shamanen også viser sit sande ansigt – synes jeg.
Der er selvfølgelig ingen ende på de varianter, som kan opstå – og helt andre måder at gøre tingene på.
Jeg vil begynde med at ridse nogle af de grundlæggende ting ved shamanismen op. Så hvis du allerede har en del kendskab til shamanisme, vil jeg bede dig bære over med mig.
Som sædvanlig står alt hvad jeg skriver helt for min egen regning, og er kun udtryk for mine personlige meninger og erfaringer.
Personlig anser jeg alting for at være helligt, så for mig er et Parforhold en 'levende, besjælet person (væsen, organisme), som er hellig'. Ligesom mennesker har Parforhold også et antal forskellige sjæle.
Hvis man strækker sig meget langt, kan man måske sige, at når shamanen taler med et par, minder det der foregår mere om den sjælspleje, katolske nonner og munke laver, end om den parterapi psykologerne laver – men når det kommer til selve healingen, hvor shamanen samarbejder med ånderne, er tingene meget anderledes.
Psykologi er baseret på et ateistisk grundlag (og det skal den også være) – og shamanisme er baseret på et religiøst grundlag (og det skal den også være). Jeg ved godt der er nogen, som tror på ateistisk shamanisme – og den slags shamanisme kan også anvendes til dette arbejde.
Psykologerne forholder sig kun til de logiske sandheder og er specialister i det, og shamaner forholder sig også til de ulogiske sandheder (mystiske, magiske, paradoksale og absurde sandheder mf.) og er specialister i det.
Andre shamaner taler mere om åndelige sygdomme og skader, og om åndelig behandling af den slags problemer. Disse åndelige sygdomme og skader kan ytre sig som egoisme, mangel på tro på livet, manglende kærlighedsevne, manglende retfærdighedsevne, ensomhed osv. Disse ting kan påvirke folk fysisk og psykisk, men kan næppe siges at være fysiske eller psykiske sygdomme.
I min shamanisme overlader en klog shaman så meget som muligt til ånderne og laver så lidt som muligt selv. Det lidt han laver, laver han så med så meget kraft som muligt. På den måde bliver healingen stærkest.